Sanom-mani

Kontakt

Sanom-mani

Kontakt

hvalpeopdræt

Det er en stor opgave at planlægge og efterfølgende have et kuld hvalpe i huset. Men det er også en fantastisk oplevelse at se, hvordan hjælpeløse, nyfødte hvalpe på kort tid udvikler sig til at blive selvstændige små hunde.

For os er det vigtigt, at begge forældredyr, udover HD og øjenlysning, er DNA-testede, så hvalpene fra starten har de bedste forudsætninger for et sygdomsfrit liv.

Når hvalpene kommer til verden, skal de og tæven have ro de første 3 uger. Herefter er man meget velkommen til komme på besøg i vores hjem.

Vi prøver efter bedste evne at stimulere og socialisere hvalpene, så de bliver robuste og klar til at erobre verden. De vil, frem til de flytter hjemmefra, møde andre venlige hunde, møde mennesker i alle aldre, være i haven, komme på tur i snor, køre med i bil etc.

Man kan godt ønske en særlig hvalp fra et kuld, men det er først, når hvalpene er 6 til 7 uger gamle, at det endelige match med den enkelte familie besluttes. Dette for at være så sikker som mulig på, at I og hvalpen vil trives sammen i mange år.

Hvalpene flytter tidligst hjemmefra, når de er 8 uger. Her er de chipmærket, vaccineret og registreret i Dansk hunderegister.

Med hvalpen følger:

Stamtavle

Sundhedsattest

Hundepas

Foder

Tøjdyr og evt. et lille tæppe, der lugter af dens mor

Begynder halsbånd og line

Livslang hjælp til de spørgsmål der måtte være omkring hunden og racen

anne valeur

Søndergade 27

3740 Svaneke

Tlf. 40438041

annevaleur2@gmail.com

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE