Sanom-mani

Kontakt

Sanom-mani

Kontakt

racen / Kontakt

Den Tibetanske terrier er en ur-race, hvor dens oprindelse kan spores direkte tilbage til ulven. Den stammer fra Tibet, et isoleret land omkranset af verdens højeste bjerge. Her har den været hyrde -og vagthund for nomaderne, hvor den har skullet tilpasset sig de barske klimatiske forhold med lange, kolde og hårde vintre og korte varme somre.

En tibetansk terrier er ikke en hund, man bare ejer – det er en ven og følgesvend. Den er rolig, opmærksom og har en sjælden evne til at mærke stemninger omkring sig. Den er ikke påtrængende, men altid til stede – med et blik, et lille puf eller et stille selskab ved din side. Og når den får lyst til leg, sker det med et glimt i øjet og masser af charme.

Rødderne i Tibets bjerge har givet den tibetanske terrier både styrke og balance. Det er ikke en hund, der blindt følger ordrer, men en samarbejdspartner med egen personlighed. Den passer på, deltager og trives, når den får lov at være en del af familien. Dens loyalitet og evne til at forstå mennesker gør den til en helt særlig ledsager - en ven for livet.

Forholdet til en tibetansk terrier handler ikke om lydighed, men om respekt og samhørighed. Den knytter sig tæt til sine mennesker, og det bånd, I deler, føles naturligt og ægte. Det er netop dér, dens særlige charme ligger – i den stille forståelse mellem menneske og hund (Frauke Neum, A Sensitive Kind).

Racen fælder ikke som mange andre hunde, men for at holde dens pels, kræves der en del pelspleje. En grundig gennembørstning en gang om ugen og bad hver anden uge – så er pelsen både lækker at se på, røre ved og nem at holde.

De første tibetanere kom til Europa i 1926, hvor den engelske Dr. Greig, havde fået nogle hunde foræret af en tibetansk familie, og herfra grundlagde hun sin kennel Lamleh.

De hunde vi har hos os, er direkte efterkommere af Lamlehs linjer.

Hvis du/I overvejer at anskaffe jer en hund fra denne særlige race, vil jeg anbefale jer at læse om racen, besøge en opdrættere og/eller tage på en udstilling, hvor racen er repræsenteret.

Du er altid velkommen til at lave en aftale om at møde racen her hos os i Dragør.

kontakt

Jeg har Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse, vi er medlemmer af Dansk Kennel Klub og Klubben for små selskabshunde.

Anne Valeur

Nordre Tangvej 8

2781 Dragør

40 43 80 41

annevaleur2@gmail.com

anne valeur

Nordre Tangvej 8

2791 Dragør

Tlf. 40438041

annevaleur2@gmail.com

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE